| Anmeldelse: | I den forløbne weekend var jeg på DMC-broncekursus i Sorø.
Vi var næste 40 på holdet, så det blev delt i 2 og der var 4-5 instruktører på hvert hold. Det var rigtig godt med så mange, for det gjorde at ventetiden blev minimal.
Vi startede lørdag kl. 9 med en kort gennemgang af hvad man bør børe hver gang man skal ud at køre. Kurset drejer sig udelukkende om sikkerhed, så der blev checket dæk, bremser, styretøj og affjedring. Så lærte vi at trække med motorcykel. Forlæns, baglæns og baglæns hvor man står foran motorcyklen. De små fif med at at sætte cyklen i gear, så den stopper når man slipper koblingen, at holde foden på bagbremsen når man holder stille, så cyklen sætter sig, hvis man bliver påkørt bagfra, istedet for at gå forover, at laver "livredder" inden man sætter igang (tydelig orientering til begge sider) o.s.v.
Første øvelse gik på at orientere sig og give signal ved vognbaneskift. Eller rettere, at undgå at blive kørt ned bagfra.
Så var det ellers igang med at bremse. Det var en ah-oplevelse for mange. Først kun med bagbremsen, så kun forbremsen og så dem begge. Og så blevet det ellers gentaget og gentaget og gentaget, så vi allerede inden frokost kunne mærke det i arme og ben. At man kan stoppe så hurtigt som man egentlig kan, var en god oplevelse at få. Vi blev tvunget til at bremse kraftigere og kraftigere og dermed finde grænsen for hvornår maksimal bremse effekt opnår. Jeg skulle hilse at sige at det gør man ikke med blokeret forhjul, men det var sjovt at prøve.
Efter frokost var det tid til slalomøvelser. både med små korte sving og lange bløde med kontrastyring. Slalomøvelserne blev efterfulgt af undvigemanøvre og der begyndte cyklerne agilitet virkelig at vise sig. Der var alt fra smarte racercykler over naked streetbike, til turingcykler og sofaer og det var interessant at se hvor forkelligt de opfører sig og hvor meget det betyder, at rytteren er indstillet på at tage fat og bestemme over cyklen og ikke lade den bestemme. Jeg kører på en BMW K100 og jeg havde ikke drømt om at man kunne kaste rundt med den, som det lykkedes mig til sidst. Det var tæt på at der var kommet gnister fra "undervognen", men kun næsten ;-) Jeg var der jo for at lære noget, så skulle jeg en tur i asfalten, ville jeg hellere gøre det der, end på Gl. Kongevej. Der var folk med nye cykler, som ikke have helt samme holdning :-)
Turen hjem var bare noget der skulle overståes. Efter 5 timers effekt motorcykelkastning, var jeg rimeligt mørbanket, så der blev ikke kørt omveje på vejen tilbage til København.
Søndag mødtes vi igen kl. 9 og efter en god omgang opvarmning, der undviges mod en keglemur. Først med valgfri side at undvige til og siden med en instruktør, som pegede i den retning han gerne ville have at man skulle køre. Det lykkede de fleste af gangene :-)
Siden blev øvelserne sat sammen, så der først skulle bremses og derefter undviges. Her kom vi virkelig på prøve og det var sjovt at se så stor forskel der var på folks evner/villighed til at tage fat. Igen blev der lagt et lag på så vi nu skulle bremse - undvige - bremse til stilstand. Det var en rigtig god øvelse, hvor man fandt ud af, hvor meget det betyder, at cyklen står lodret, inden man begynder at bremse efter undvigelsen.
Som afslutning på søndagen havde vi først en øvelse hvor vi kørte langs en række biler (instruktører) og så blev der åbnet en bildør (et skumrør) og så var det bare at undvige. Kanon god øvelse, for vi vidste ikke hvilken dør der blev åbnet og nogle gange sket er ingenting. Siden var den lokale børnehave blevet hidkaldt, så vi kunne lave undvigemanøvre på småbørn, som løb ud foran motorcyklen. De ser lidt anderledes ud, børnene i Sorø. De var helt firkantede og føltes som skumgummi...... Til gengæld kom der ikke blod på cyklerne ;-)
Sidste øvelse var en kegle tunnel, hvor man skulle køre ind i mellem to rækker kegler og hold øjenkontakt med én instruktør. Når han så gav tegn, måtte vi kigge frem og der stod en anden instruktør, som så gav tegn til enten katastrofeopbremsning eller undvigelse til højre eller til venstre. Det var en rigtig god øvelse, som vi desværre kune kom igennem 3 gange. Den kunne jeg godt have brugt mere tid på.
Alt-i-alt en weekend som var givet rigtig godt ud. Det at der var tid til at gentage øvelserne så mange gange, gjorde at de kom til at sidde i kroppen og ikke bare i hovedet. At jeg så håber, at jeg aldrig får brug for det, er en anden side af sagen. Sådan har jeg det jo også med min rygskinne og min styrhjelm.
Den eneste forbedring jeg kunne komme på var, hvis man kunne optage den enkelte på video, så man selv kunne se sine fejl. Det har jeg prøvet på skiferie og levende billeder siger mere end mange ord.
Så for dem som ikke har prøvet det: Afsted i løb og få¨dig meldt til. Og for dem som har prøvet det: Du tager nok ikke skade af at få det genopfrisket.
Stor tak til Lars, Henrik, Lorraine, Kenneth, Frank, Popeye, Yellow, Hassan og dem jeg ikke fik fat i navnet på :-)
Med venlig hilsen
Terkel Steenholt |
